– Luksus chokoladekage

– Luksus chokoladekage

Sværhedsgrad: ❤❤

OBS! Du skal bruge ingredienserne til kagen x2, da du skal bruge 2 chokoladekager (Ø24cm) til at stable på hinanden, den mængde der står i parentesen i venstre side, er den mængde du skal bruge i alt til begge kager.
Chokoladecremen skal kun laves 1 gang.

Ingredienser:

Kagerne: 
(400g) 200g mørk chokolade (60%)

(400g) 200g smør

(500g) 250g sukker

(2 tsk.) 1 tsk. vaniljesukker

(12 stk.) 6 æggeblommer

(12 stk.) 6 æggehvider

(2 dl.) 1 dl. kogende vand

(8 spsk.) 4 spsk. kakaopulver (det skal helst være kakaopulver der er beregnet til bagning).

(200g) 100g hvedemel

(1 tsk.) ½ tsk. fint salt

Chokoladecremen:
375g Blødt smør

375g Flormelis

180g Kakao

75ml. Vand

Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 175°C varmluft.
2. Spray dine 2x Ø24cm. springforme med sprayfedt eller kom en klat smør på et stykke køkkenrulle og smør det grundigt rundt i begge forme.

Hvis du har en stor nok skål, kan du lave dejen af 1 omgang og dele den i 2 springforme, ellers kan du følge opskriften til punkt 10 og lave den af 2 omgange.

3. Smelt smør og chokolade i en gryde eller i en skål i mikro ovnen. (lige så snart det er smeltet, skal det taget af varmen og stilles et køligt sted hen, dog ikke i køleskabet).
4. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker hvidt og luftigt.
5. Rør kakaopulver og vand klumpfrit, glat og ensartet.
6. Vej mel og salt af.
7. Kom nu kakaovandet, mel, salt og chokoladesmørret ned til æggemassen, og VEND det FORSIGTIGT ned i med en spartel.
8. Pisk æggehviderne helt stive, så du kan vende skålen på hoved uden noget falder ud.
9. Vend herefter æggehviderne forsigtigt i chokoladekagen.
10. Hæld chokoladekagen op i din springform.
11. Bag kagerne i ovnen i ca. 30min. (de må gerne være lidt underbagt i midten, da det gør dem rigtig lækre, bløde og svampet.
12. Lad kagerne køle af og sætte sig i et par timer.
13. Mens kagerne køler af, piskes smørret til chokoladecremen hvidt, let og luftigt.
14. Sigt kakao og flormelis ned i smørret og pisk det sammen i ca. 5 min. (forsigtigt i starten, da det ellers vil støve ud over det hele).
15. Tilsæt vand og pisk i ca. 2 min.
16. Stil chokoladecremen til side på køkkenbordet, det må ikke komme i køleskabet!
17. Når kagerne er kølet af, tages de ud af springformene.
18. Hvis kagerne har top på, kan de med fordel skæres af, så du får en lige overflade.
Sæt herefter den første kage på dit kagefad.
19. Kom 6-8 spsk. Fulde chokoladecreme på kagen og smør det ud så det er jævnt og lige.
20. Kom den anden kage ovenpå, og tryk let i midten af kagen, husk og kig om kagen er lige.
21. Kom en god klat chokoladecreme ovenpå kagen og smør hele kagen op med chokoladecremen.
22. Som finish, sprøjtes en kant i top og bund.
23. Pynt nu med valgfri frugt/chokolade eller andet du gerne vil have på.
24. Servér dit mesterværk ❤️

(Skal du ikke bruge kagen med det samme, kan den godt komme på køl, bare husk at chokoladecremen sætter sig, grundet den høje mængde smør, og at du ikke have fødevare med stærke lugte i køleskabet sammen med, da det så kan smages i kagen hvis den står der længe).

Holdbarheden på kagen er ca. 3-5 dage, pakket ind i plastik i køleskabet.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *