– Valentines sugar cookies

– Valentines sugar cookies

OBS! Denne opskrift er bedst at lave i en Røremaskine med spartel.
Dejen skal laves dagen før den skal bruges!

Sværhedsgrad:  ❤❤❤
(25-30 småkager)

Ingredienser:

162,5g smør (stue temperatur)

175g sukker

325g mel

2 æg

1 tsk. vaniljesukker

en knivspids salt

1 tsk. bagepulver

 

Glasuren:

400g sigtet flormelis

72g vand

Konditor/spiselige farver

 

Sådan gør du:

Dag 1:

  1. Rør sukker og smør sammen, til der ikke er nogen klumper i.
  2. Tilsæt æg.
  3. Skift spartlen ud med en dejkrog.
  4. Tilsæt alle de tørre ingredienser.
  5. Dejen er meget klistret, så den skal deles i 2 plastikposer, gør det nemt for dig selv og tryk poserne flade inden de ligges på køl natten over.

Dag 2:

  1. Tænd ovnen på 190°C varmluft.
  2. Tag en dej ud og rul den ned til ca. 3-5 mm. i tykkelse. (Husk godt med mel på både ovenpå og nedenunder.
  3. Tryk småkagerne ud med din valgte hjerte-udstikker, læg dem på bageplade med papir.
  4. Bag småkagerne i ca. 5-8 min. alt afhængig af tykkelse og størrelse. (de bliver flotte og gyldne når de er bagt, så man kan nemt se når de er færdige).
  5. Lad småkagerne køle af på en bagerist.
  6. Når småkagerne er kolde røres glasuren op i en skål. (husk altid at tilpasse glasuren så du selv synes den passer).
  7. Fordel glasuren i forskellige skåle og rør den ønskede farve i.
  8. Kom glasuren op i et kornet eller en lille sprøjtepose med en meget lille rund tyl (wilton str. 1, 2 eller 3).
  9. Når du skal glaserer dine småkager er det smart at starte med at tegne på et papir hvad du vil lave.
  10. Derefter starter man altid med de yderste linjer og fylder det derefter ud.

Vi har lavet en video der viser hvordan du kan pynte dine valentins-hjerter lige her!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *