– Banoffee Cheesecake

– Banoffee Cheesecake

Sværhedsgrad:  ❤❤

Ingredienser:

1 dåse kondenseret mælk.

85g smør

125g digestive kiks

200g flormelis

2 modne bananer

80g mørk chokolade (70%)

2 tsk. vaniljesukker

5 bl. husblas

saften fra ½ citron

400g neutral flødeost (stue temperatur!)

2,5 dl piskefløde

 

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 180°C varmluft.
  2. Sæt den hele dåse kondenseret mælk ned i en gryde og kog den i 3 timer. (sørg hele tiden for at den er dækket med vand, da toppen ellers ikke vil karameliserer som resten af mælken vil.)
  3. Knus kiksene og smelt smørret
  4. Bland det sammen og tryk det ned i en Ø20cm ring, der står på en bageplade med bagepapir på.
  5. Bag kiksebunden i ca. 5-7 min. (den skal være fast i det når den tages ud af ovnen).
  6. Når bunden er kølet helt af, piskes flødeosten, flormelis og vaniljesukker sammen i en stor skål og sættes til side.
  7. Kom husblassen i blød i koldt vand.
  8. Pisk piskefløden let, men fast og sæt til side i køleskabet.
  9. Mos bananerne og hak chokoladen.
  10. Vend bananerne, citronsaften og chokoladen sammen med flødeosten.
  11. Tag ringen af din kiksebund og vask den, set den herefter ned over kiksebunden igen, men denne gang skal der kantbånd indvendigt af ringen, så kagen får et flot finish, og ser skarp ud når du fjerne ringen.
  12. Smelt husblassen over vandbad eller i mikroovnen i ca. 10 sek.
  13. Vend forsigtigt og lidt efter lidt flødeskummen ned i flødeosten.
  14. Tag til sidst den smeltede husblas og vend rundt, sørg for at der bliver vendt godt rundt så husblassen fordeler sig i hele cremen.
  15. Hæld cremen ned i ringen ovenpå kiksebunden, husk og smør med en palet så man får en glat og fin overflade, og sæt kage på køl.
  16. Når kondenseret mælk er kogt færdigt til karamel, tage det ud af dåsen og hældes ned i en skål for at køle lidt af, køles det for meget af vil den begynde at klumpe og ikke være flot på toppen.
  17. Rør karamellen med et piskeris for at gøre den glat i konsistensen.
  18. Når kagen har sat sig på toppen, hældes karamellen over kagen og smøres ud med en palet, sæt herefter kagen på køl i min. 4-5 timer, eller til dagen efter. (man kan komme film ovenpå ringen, pas dog på det ikke rammer ned på karamellen).
  19. Når den skal serveres, tages ringen af og forsigtigt tages kantbåndet også af, hvis den ikke er helt skarp i kanten, kan man med sin palet rette det op, ved at komme brænd varmt vand på paletten og herefter smøre kage forsigtigt i kanten. (kom gerne vand på paletten flere gange, men pas på du ikke kommer vand på kagen).
  20. Nyd vores fantastiske Banoffee cheesecake!

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *